Klinikken
Kalkværksvej 2
Kontakt os
+45 30238184
Send os en e-mail
sabine@helza.dk
Åbningstider
Efter aftale

Hvad er stress og hvad kan du selv gøre

Stress er kort sagt en belastningstilstand. En ubalance kroppen kommer i, når ydre krav som f.eks. arbejde, tab, at blive forældre eller indre krav som tanker, følelser og ens forventning til sig selv overstiger de ressourcer man har eller oplever at man har. Stress er ikke det samme, som at have travlt og kan komme af mange forskellige årsager.

Ordet stress kommer fra engelsk, hvor det første gang beskrives af William Osler i 1910, man har ikke fundet et dækkende dansk ord og bruger derfor det engelske Stress.

Når man snakker om stress, så kan det have 2 betydninger. Der kan være en positiv stress og en negativ stress. Læs mere om forskellen her.

Positiv stress

Positiv stress er også kaldet kortvarig- eller akut stress. Alle mennesker kommer i situationer der giver en kortvarig stress situation i deres liv, og denne er ganske ufarligt. Under en kortvarig stress situation sætter kroppens alarmberedskab ind og gør klar til kamp. Det kan f.eks. være når du skal til eksamen, står overfor en ukendt eller farlig situation, konflikter osv. Når vi står overfor en stressreaktion, vil det autonome nervesystem sætte gang i en kædereaktion, som vi ikke selv kan styre. Kroppen frigiver større mængder adrenalin, noradrenalin, kortisol og endorfiner, hvilket påvirker en stor række funktioner i kroppen. Blandt andet stiger blodtrykket og hjertefrekvensen og musklerne gør sig klar, til at yde det optimale grundet den øgede blodtilstrømning i musklerne. Antallet af blodplader vil stige hvilket gør at blodet lettere kan størkne. Leveren udsender glukose som energi til musklerne. Åndedrættets hastighed vil stige. Stresshormonerne vil hjælpe dig med at handle i en akut situation.

En kortvarig stress situationer er derfor ikke skadelige for kroppen, men kan faktisk være stimulerende for kroppen, så længe der efterfølgende er plads til at genoprette balancen og kroppen får ro og hvile til at omdanne kortisol og adrenalinen som der vil være for meget af i kroppen under en akut stress situation.

Negativ stress

Negativ stress også kaldet langvarig stress udgør derimod en trussel mod helbredet.

Den langvarige stress vil få kroppen til at have en overproduktion af adrenalin og kortisol længerevarende i kroppen. Det sætter sine spor og forandre hjernen. Når det står på, vil hippocampus blive mindre, hippocampus er indlæring og hukommelses centret, imens amygdala som er angst centret vil vokse. Reaktionerne vil ikke længere fungerer som en beskyttelse mod noget truende eller farligt, men reaktionerne vil i sig selv blive truende og farlige

Så oplever du symptomer som hovedpine, hjertebanken, appetitløshed, nedsat sexlyst, træthed og søvnproblemer, koncentrationsbesvær, angst for en situation du har gjort uden problemer før. Så søg hjælp og husk stress er ikke et tabu.

Adrenalin

Adrenalin er også kaldet kamphormonet, da det gør kroppen klar til kamp, når vi står overfor en uforudset situation eller fysisk anstrengelse. Adrenalin har indvirkning på flere organer og processer i kroppen. Den vigtigste er at forsyne vores muskler med energi i form af sukker og ilt. Adrenalin påvirker hjertet ved at øge pulsen og til dels blodtrykket, så der kommer mere blod ud i kroppen. Hormonet sørger for at bronkierne udvider sig i lungerne, så der kommer mere ilt rundt i kroppen.

Adrenalin produceres i det inderste af binyren, kaldet binyremarven. Binyremarven indeholder mange blodkar, hvilket betyder, at adrenalin hurtigt kan sendes ud i blodbanen og udøve sin virkning.

Kortisol

Et hormon som også er karakteristisk ved stress, er kortisol. Under stressreaktionen vil hjernen sende signal til binyrerne, hvor binyrebarken sidder, at de skal danne ekstra kortisol. Kortisol kaldes et steroidhormon, fordi det primært er bygget op af fedt.

Kortisol hjælper kroppen til at bekæmpe infektioner og regulerer en stor del af kroppens metabolisme, i form af fedt-lagring, muskelopbygning og -nedbrydning og regulering af blodsukker. Det er blandt andet også derfor, at man har svært ved at tabe sig, når man er stresset.

Noradrenalin

Jeg har fortalt jer om adrenalin og kortisols virkning i kroppen under en stress situation, men et hormon der også er vigtigt er noradrenalin. Noradrenalin udskilles ofte sammen med adrenalin, de har næsten samme virkning i kroppen. Noradrenalin er ligesom adrenalin et kamphormon. Det hæver pulsen, blodtrykket og blodsukkeret så musklerne får mere energi. Det dannes i det inderste af binyrerne, det der kaldes binyremarven. Binyremarven indeholder mange blodkar hvilket betyder, at det hurtigt finder sin vej ud i blodbanen. Noradrenalin findes også i hjernen og nerver, hvor nerverne bruger det til at kommunikere med hinanden, en såkaldt neurotransmitter. Kortisol, adrenalin og noradrenalin er de 3 stresshormoner.

Endorfiner

Som nævnt er en akut stress situation stimulerende for kroppen, men hvis vi ikke får givet kroppen ro til at udskille eller omdanne hormonerne igen, så kan det blive farligt for helbredet. Det vi kalder langvarig stress. Et hormon, der er med til at skabe langvarigstress er endorfin. Endorfin bedøver kroppens faresignaler mod for meget arbejde. Det minder på mange måder om morfin, fordi det hæmmer hjernens evne til at mærke smerte. Det udskilles ved hårdt arbejde, og derfor går vi måske lidt for længe med en langvarig stress, inden vi søger hjælp.

Endorfin er kaldes også kroppens egen lykkepille og udskilles ved træning, når man griner og ved sex. Det giver, ud over at være smertestillende, en følelse af glæde, lyst og energi. Derfor er det også et vigtigt hormon ved bekæmpelse af stress.

Forebyg stress

Vi skal huske at stress rammer individuelt, så det der hjælper for den ene hjælper ikke nødvendigvis for den anden. Når man er alvorligt ramt af stress, så har man ofte ingen overskud og er spændt i alle sine muskler. Så det første skridt er at lære at afspænde kroppen. Det vil desuden give en bedre søvn, som de fleste stressramte døjer med. Det første jeg vil anbefale at man får styr på, er vejrtrækningen. Vejrtrækningen er en rytmisk aktivitet som styres fra det respiratoriske center i hjernen. Det er en aktivitet der kører helt af sig selv. Når vi bliver stressede, så stiger rytmen af sig selv. Men når vi tager en dyb indåndingen, så bliver rytmen ligesom nulstillet igen. De dybe vejrtrækninger har evnen til at regulere det parasympatiske nervesystem for at stimulere en tilstand af afslapning. Ved at give vores krop ilt langsommere og jævnt, stopper vores muskler også med at være spændte. Det får det sympatiske system til, at holde op med at sende de høje niveauer af kortisol, adrenalin og noradrenalin ud i kroppen. Så lig dig ned med hånden på maven og træk vejret langsomt og dybt 10 gange hver dag.

Din egen værste fjende

Desværre kommer flere og flere mennesker i den langvarige stress og det kan have store konsekvenser. Symptomerne på stress kan variere fra den enkelte, men fælles er, at kroppen forsøger at fortælle dig, at det er noget galt og det er vigtigt at du reagere på dette, så du ikke ender i et sort hul som er meget svært at komme op af igen. Jo før du hører efter hvad din krop fortæller dig, jo hurtigere kan du komme ud af det, men jo længere tid du befinder dig i situationen jo sværere vil det være at komme ud af det igen. Vores samfund stiller høje krav i dag om uddannelser, job, familie og materialistiske ting i hverdagen og det er umuligt at leve op til. MEN du er altid selv din værste fjende, da det handler om, at du sætter alt for høje forventninger til dig selv. Læn dig tilbage og accepter at du ikke kan alt. Ingen kan alt, men alle kan noget - det handler blot om at prioritere din tid og finde sine drømme. Gør det der gør dig glad og ikke det der gør andre glade. 

Man kan manipulere meget med sin hjerne. Når du hele tiden fortæller dig selv, at du er grim, tyk, uduelig eller hvad du ellers kan finde på at nedgøre dig selv med, så vil det være den opfattelse du vil have af dig selv. Det vi fokusere på får vi mere af. Så kig dig selv i øjnene i spejlet og fortæl dig selv hvor god du er, hvor smuk, sød og dygtig du er. Fortæl dig selv, at i dag bliver en god dag, det bliver din dag. Hjernen er sådan indrettet, at den elsker det vi "plejer" at gøre. Så du er nødt til at vende det negative til noget positivt. Det tager tid at få vendt en vane, men det er ikke umuligt.

DU ER GOD NOK!

Jeg hjælper dig naturligvis også gerne på vej. På klinikken har jeg stress, depression og angst behandlinger der bliver skræddersyet lige netop til DIG.

Vi ses ♥

Book din tid HER