Klinikken
Kalkværksvej 2
Kontakt os
+45 30238184
Send os en e-mail
sabine@helza.dk
Åbningstider
Som vinden blæser
Sabine Mose

Sabine Mose

Alternativ Behandler

Jeg bor sammen med min kæreste og vores 3 skønne børn samt min bonusdreng. Jeg er iværksætter og jeg elsker at arbejde med mennesker. Det har jeg gjort på mange forskellige måder igennem mit liv. Jeg har 10 års jubilæum på Koktvedparken/Koktvedstien i Frederikshavn, hvor jeg har arbejdet med udviklingshæmmede unge og voksne. Jeg blev færdiguddannet Massør og Zoneterapeut i 2007, hvor jeg herefter fik arbejde i Romulus i Skallerup Seaside Resort. Her var jeg i nogle år, inden jeg startede et nyt kapitel. Jeg fik herefter arbejde hos Helza som behandler, hos den dagværende ejer. Her tilbragte jeg et par år inden jeg valgte at starte op for mig selv. Dengang under navnet Terapi for krop og sjæl. Ved siden af min daværende klinik, tog jeg akupunktur uddannelsen, kursus i cupping samt øreakupunktur. Jeg var så heldig at blive gravid med min ældste dreng, men det betød også, at jeg var nødt til at lukke min klinik. Jeg fik efterfølgende 2 børn mere, som nu er blevet noget ældre og det er derfor tid til, at jeg igen kan forfølge min drøm om at hjælpe andre. November 2018 startede jeg igen som behandler hos Helza, men der gik ikke længe, før jeg begyndte at overtage mere og mere af virksomheden, som jeg overtog helt i Juni 2019. Min vision er ikke at blive en kæmpe virksomhed med mange ansatte, men derimod at hjælpe så mange mennesker som muligt.

Zoneconnection Terapeutforening

Zoneconnection Terapeutforening

ZCT er en forening for højt uddannede Alternative Behandlere. ZCT stiller en lang række krav til deres behandlere og sørger for at fagligheden er i top. Som medlem af ZCT er man desuden omfattet af Erhvervsansvarsforsikring – dækker zoneterapi, massage, akupunktur, kinesiologi, ernærings terapi, Hotstonemassage. (Dækker også mere end jeg selv har) Koda Gramex afgift – lovkrævet afgift der tillader at der kan afspilles musik i klinikken.

Registreret Alternativ Behandler

Registreret Alternativ Behandler

Jeg er RAB - din sikkerhed for, at jeg opfylder en lang række faglige og uddannelsesmæssige krav. Det betyder også, at hvis I har en sundhedsforsikring på arbejdet, kan I få behandlinger hos mig, hvis denne dækker massage, akupunktur eller zoneterapi.

Hygiejne

Jeg anvender kun sterile engangsnåle. Cupper desinficeres efter brug.

Sygesikring "danmark"

Er du medlem af "danmark", kan du få tilskud til Akupunktur og Zoneterapi hos mig. Jeg indberetter det selv til "danmark".

Tavshedspligt

Jeg er underlagt lovgivningen om tavshedspligt og fører som en del af mit medlemskab hos ZCT journal over forløbet.